cBrain (Platin)
cBrain – The Process Company
cBrain har udviklet F2, verdens første standardsystem til offentlige myndigheder. Halvdelen af de danske departementer, herunder Statsministeriet og Udenrigsministeriet, samt mere end 20 danske styrelser og institutioner anvender i dag F2. Endvidere er F2 med succes introduceret i både Tyskland og UK, eksempelvis i HR-afdelingen i Liverpool City.
Med F2 tilbyder cBrain en ny tilgang til digitalisering, baseret på agil standardsoftware. Det giver brugerne en effektiv arbejdsplads, øget produktivitet og forretningskontrol, fordi F2 er designet direkte med udgangspunkt i forvaltningens opgaver og arbejde. Samtidig kan F2, uden programmering, også understøtte individuelle fagprocesser og selvbetjening. Baseret på et unikt checklistekoncept, kan fagprocesser direkte sættes op og konfigureres i F2. En agil tilgang, som nu bl.a. anvendes i Statsforvaltningen, Skat og Rudersdal kommune.
Statens IT tilbyder standardsystemet F2 som en cloud service. Det betyder, at F2 kan sættes op og leveres på meget kort tid, sikkert og problemfrit.